Close

October 31, 2017

5 Myter om sang og stemmebrug

Hvis der er noget, som man kan få mange forskellige råd om, så er det, hvordan man bruger sin stemme rigtigt, og hvordan man passer på den. Men det er ikke alle råd og vejledninger, som er lige gode.

På mit sidste seminar på Complete Vocal Institute havde vi et tema, der hed: “Myter om sang og stemmebrug”. Det var superinteressant at tale om alle de vilde råd, som folk havde fået gennem tiden. Blandt mine favoritter var, at “Du synger bedre, hvis du lige har spist en hel pose chips,” (Øh, ja tak til den teori! Helst med sourcream and onion, tak!), “koldt vand er farligt for din stemme,” og: “grønne æbler er gode for stemmen” (men de skulle være virkelig grønne – vi taler Granny Smith!).

Mange myter har jo afsæt i noget rigtigt – men er blevet løsrevet fra kontekst eller ophøjet til noget universelt, som de ikke helt kunne bære. En person har måske oplevet, at han har sunget dårligere efter at have drukket et glas koldt vand. Og det er fair nok. Men der er langt derfra og så til at konkludere, at koldt vand er farligt for stemmen for alle. Andre myter opstår måske som følge af manglende viden om anatomi. Som fx de mange gode råd om, hvad du skal spise og drikke, når du er blevet hæs. Mere om det lige om lidt.

Jeg har nemlig lyst til at dele 5 af de myter om sang og stemmebrug, som vi gennemgik på CVI. Og måske har du selv lyst til at bidrage med flere? Jeg synes, det er superspændende stof, det her. Og jeg er enormt optaget af at prøve at skille skidt fra kanel, også i min egen undervisning.

5 myter om sang og stemmebrug:

1: Hvis du er hæs, skal du drikke kamillete

Vi har sikkert alle prøvet det: Man er blevet hæs af at råbe for meget til en koncert, og dagen efter tyller man kamillete med honning i stride strømme for at “smøre” stemmebåndene/”skylle hæsheden væk” og få stemmen igen hurtigere. Eller man æder halstabletter, drikker ingefærdrikke eller lignende. Lad mig stille dig et spørgsmål: Hvor sidder dine stemmebånd? På spiserøret eller luftrøret? Ganske rigtigt, på luftrøret, ja. Har du for vane at hælde kamillete ned i dit luftrør? Nej vel? Det er ikke særligt rart. Hvis det nogensinde skulle lykkes dig at få kamilleteen i nærheden af dine stemmebånd, vil du meget hurtigt begynde at hoste og harke som en sindssyg. Det er der nemlig et udtryk for: “At få noget i den gale hals”. Så nej, du kan desværre hverken skylle hæshed væk, smøre stemmebåndene eller andre ting i den dur. Og selvom du kunne, ville det alligevel ikke gøre nogen forskel.

Hæshed handler nemlig ikke om, at der sidder noget på dine stemmebånd, som skal “skylles væk”. Oftest handler det om spændinger omkring struben og måske hævede/irriterede slimhinder som følge af forkert teknik. Det kan du læse mere om her på Complete Vocal Institutes Hjemmeside. Det er faktisk ret interessant. Det korte af det lange er, at der er én sikker vej frem: Hvil stemmen, indtil den er klar igen. Og opsøg så en sanglærer, som kan hjælpe dig med at forbedre din teknik og komme af med de uønskede spændinger.

Lad mig i øvrigt lige runde denne her af med at sige, at kamillete sagtens kan have mange gavnlige virkninger, selvom det ikke “skyller din hæshed væk”. Teen giver dig en behagelig varme, får dig til at slappe af og indeholder sikkert en masse gode virkningsstoffer, som er gavnlige for din krop. Og så er væske bare altid et hit for kroppens generelle velbefindende. Så drik endelig al den kamillete, du orker! Føler du et stærkt behov for at få kamillen i nærheden af dine stemmelæber, kan du indånde den som damp. Det kan være ganske fint, hvis du er forkølet, da damp også lindrer en tilstoppet næse.

2: Det er vigtigt altid at være total afspændt, når man synger

Jeg havde engang en klassisk sanglærer, som gik meget op i, at jeg skulle være total afslappet fra halsen og op, når jeg sang. Strube, kæbe, tunge – alt skulle være 100% afspændt. Jeg går også ind for, at man ikke er anspændt når man synger, bevares. Men den naturlige spænding i epiglottishornet, som kaldes twang, er faktisk ikke bare sund – den er decideret nødvendig for sund og uhindret lydproduktion. Og et stort, bredt smil er langt bedre end en afslappet kæbe, når man vil synge med stor volumen i de gear, der kaldes Edge og Overdrive inden for Komplet Sangteknik. Spændinger er ikke pr. definition farlige. Det skal bare være de rigtige spændinger, så at sige.

Så farvel til den myte også. Men altså: Fint nok at fokusere på afspænding, sådan generelt 🙂

3: God sang kræver mindst ½ times opvarmning

Hvis du skal styrketræne eller løbe en lang tur efter at have siddet ned i længere tid, er det en rigtig god idé at varme op. Og mange sangere mener, at det samme gælder, når du skal synge. Men du “koldstarter” ikke din stemme, når du kommer til kor og skal synge kl. 19 om aftenen. Du har talt, grinet og måske endda råbt i løbet af hele dagen – og dine stemmemuskler befinder sig desuden inde i din hals, som er tryg og varm. Så din stemme behøver egentlig ikke at blive varmet op. Den er varm allerede.

Alligevel kan det være rigtig godt og produktivt at varme op, fordi:

  • det genopfrisker din sangteknik at gå igennem støtte, twang, funktioner, klang osv.
  • det styrker selvtilliden at blive mindet om, at du altså godt kan nå den dér høje tone.
  • du kan styrke dit fokus på én bestemt ting, som du skal bruge i en specifik sang, fx udtale, rytme, dynamik el.lign.
  • Og så bringer en god opvarmning også gerne smilet og det gode humør frem, hvilket er et supergodt udgangspunkt for god sang.

Så bliv endelig ved med at varme op. Men lad være med at gå i panik, hvis du en dag ikke lige når det. Og lad være med at bruge et kvarter på at stå og brumme på tonerne i mellemlejet. Det er rimelig meget spild af tid, da det typisk er her, din talestemme ligger i forvejen.

4: Det er vigtigt, at du altid står på den helt rigtige måde, når du skal synge

Måske har du hørt en sanglærer eller korleder præsentere dig for “sangerstillingen”: den, hvor du skal forestille dig, at dit hoved hænger i en snor fra loftet, din nakke er lige, du bøjer lidt i knæene og trækker enden ind under dig, gør dig bred i brystkassen og slapper af i skuldrene, mens du hæver brystbenet, sænker kravebenet og har hagen ud i en præcis 90 graders vinkel fra kroppen? Det er snart mere kompliceret end de Charlotte Bircow aerobics-videoer, jeg havde som teenager – og så skal du ovenikøbet koncentrere dig om at synge imens??!? Og hvad så, hvis du synger i kor og skal gå fra side til side og klappe, mens du synger? Eller måske sidde ved et klaver og akkompagnere dig selv? Er du så helt fortabt?

Bare rolig. Du kan sagtens synge med sund teknik, selvom du bevæger dig rundt, sidder på en stol eller noget helt tredje. Sangerstillingen er fin nok som udgangspunkt, måske især for nogle uøvede sangere – men den er absolut ikke et must. Sommetider kan sangerstillingen faktisk være en decideret ulempe, fordi den får nogle sangere til at låse i kroppen og lave et “skjold” i deres støtte, som hæmmer deres sang. Det led jeg selv under i en del år, inden jeg blev introduceret til Komplet Sangteknik. I den situation arbejder man som sangcoach med at løsne op for de spændinger, sangeren har, gennem forskellige øvelser og få genskabt balancen i støtten.

Farvel også til myten om den eneste rigtige sangerstilling. Men altså: en god kropsholdning er da altid godt at fokusere på sådan generelt 🙂

5: Komplet Sangteknik er farligt for børn

Den sidste myte er måske den potentielt mest sprængfarlige. Sådan er det ofte, når det handler om noget med børn. Men altså, here goes: Som korleder for børn i alle aldre, er jeg blevet konfronteret med myten om, at Komplet Sangteknik er farligt for børn. Tanken går på, at teknikken er for avanceret og krævende til børn, hvis stemmer endnu ikke er fuldt udviklet, og at man kan gøre varig skade på børnenes stemmer, hvis man arbejder med Komplet Sangteknik.

Hmm, man skal altid træde varsomt, når det kommer til børn – og jeg går selv til opgaven med stor ydmyghed, forsigtighed og respekt. Men lad mig alligevel lige smide lidt grus i maskineriet: Har du hørt en baby skrige? Det første, en baby gør, når den bliver født, er at stikke i det højeste skrig: Vi taler fuld Edge i en temmelig høj tonehøjde, evt. med en god portion distortion på. Og den bliver ved. I flere dage.  Uger. Måneder. Og har du nogensinde hørt en baby blive hæs? Nej, vel? (Desværre, ville nogle forældre måske mene!), Babyen bruger nemlig sin krop og sin stemmeteknik helt perfekt. Misundelsesværdigt perfekt.

Fortsæt videre til skolegården, og hør børnene råbe til hinanden, når de leger. Her hører du også nærmest alle variationer af funktioner, tonehøjder, effekter og klangfarver. Så Komplet Sangteknik introducerer ikke som sådan noget nyt og farligt ind i børnenes liv.

Derfor kan nogen selvfølgelig godt have nogle dårlige erfaringer med børn og Komplet Sangteknik. Og det er helt i orden at italesætte. Mit ydmyge bud på en forklaring er, at al teknik kan skade, hvis den indøves forkert. Det handler ikke om selve teknikken, men måske snarere om, at noget er gået skævt i læringssituationen. Det er ikke nødvendigvis nogens skyld (hverken sanger eller instruktør) – det er bare uheldigt. Jeg har selv oplevet, at klassisk sangundervisning har gjort stor skade på min stemme. Men derfor stiller jeg mig ikke op og påstår, at klassisk sangteknik er skadeligt. Dét ville nemlig også være en myte!

Jeg er som sagt ganske optaget af alle de her myter. Ikke fordi det er vigtigt for mig, at alle skal mene det samme som mig om sangteknik. Men mere fordi myterne kan være med til at hæmme os som sangere, gøre os unødigt bange for ufarlige ting og få os til at fokusere på alt det forkerte. Derfor synes jeg, det er godt at tale om myter og køre et faktatjek på dem, når det er muligt.

Kender du nogen skøre myter om sang og stemmebrug? Så del dem gerne med mig i kommentarfeltet

Leave a Reply