Close

June 11, 2018

Hvordan øver man sig som sanger?

Hvis man vil være god til noget, må man som bekendt øve sig. Og for tiden er jeg meget optaget af min øvetid som sanger. Hvad består en god sangøvetid egentlig i? Skal man synge skalaer? Øve svære sange? Lave støtteøvelser? Hvordan øver man sig på en måde, som gør, at man faktisk bliver bedre og udvikler sig som kunstner? Og ikke bare strander i en eller anden suppedas? Det vil jeg skrive lidt om her. Måske kan det være til inspiration for dig, der gerne vil øve dig på sang derhjemme.

Øvekrise

Jeg har haft en “øvekrise” det sidste halve års tid. Hver gang jeg er gået ind i et øvelokale, er det endt i total krise, dårligt humør og frustration. Jeg har ikke opnået det, jeg gerne ville – jeg har faktisk følt, at jeg nærmest er blevet en dårligere sanger, hver gang jeg øvede. (Okay, indrømmet – jeg er også lidt af en drama queen sommetider!) Jeg begyndte også at blive hæs, når jeg sang til gudstjenester på mit arbejde eller ledte mine kor. Det har jeg ellers ikke oplevet i årevis. Og så følte jeg mig også altid lidt lost i det dér øvelokale. Hvad skulle jeg egentlig helt præcist? Lidt ligesom når man står i et fitnesscenter og glor på alle maskinerne uden nogen idé om, hvor man skal starte, og hvor man skal slutte. Sådan havde jeg det. Det fungerede slet ikke for mig.

Jeg begyndte at analysere lidt på, hvordan jeg øvede. Når jeg øver mig på sang (altså seriøs øvning – ikke bare hyggesang under bruseren), er det tit, fordi der er noget, der driller. En tone, jeg ikke kan nå. En klang eller volumen, der ikke er helt rigtig. En effekt, jeg ikke kan finde ud af. Jeg går lige til stålet og angriber det svære sted. Med det resultat, at jeg låser fuldstændigt, mentalt og fysisk. Og når jeg vil gå tilbage og synge noget lettere, er der pludselig ingenting, der fungerer for mig. Og så føler jeg mig som verdens mest håbløse tilfælde – og al lyst til at øve forsvinder.

Jeg besluttede, at jeg havde brug for en ny strategi. Et øve-program – lidt ligesom et træningsprogram i et fitnesscenter.

På Complete Vocal Institute, hvor jeg læser, er der et motto: “Work from what is working”. Altså find det, der virker, og arbejd ud fra det. I stedet for at starte med det, der ikke virker, og rende panden mod en mur. Jeg har hørt det mange gange, og det giver rigtig god mening. Jeg besluttede mig for at implementere det princip i min egen øvetid. Så jeg tog en tur i øvelokale med et klart mål: Jeg ville udelukkende synge ting, der var behagelige for mig. Ting, der gjorde mig glad. Og så ville jeg arbejde ud fra dem. Og stoppe, hver gang noget var bare det mindste ubehageligt. Den halvanden time, jeg fik ud af det (i et stegende hedt øvelokale på CVI), vendte simpelthen hele skuden for mig. Jeg fik min volumen igen og fandt tilbage til alle de ting, jeg godt kan lide ved min egen stemme. Det var en befrielse efter at have været utilfreds med alt i flere måneder. Jeg har haft nogle fantastiske øvestunder efterfølgende, hvor jeg også har kunnet udfordre mig selv mere. Og jeg døjer ikke med hæshed længere.

Lav en “feel good playliste”

Rent praktisk har jeg simpelthen lavet en “feel good playliste” med sange, jeg nyder at synge. Sange, der falder mig nemme, og som helt automatisk leder min stemme hen et sted, hvor den føles fri og stærk. Sange, hvor jeg ikke skal kæmpe mod noget særligt. Sange, jeg kan tage udgangspunkt i, når jeg øver – og som jeg hurtigt kan hive frem, når jeg render ind i en krise. Der er alt fra stille Norah Jones til Anastacia, Shania Twain, Natalie Cole, Ella Fitzgerald osv. Jeg tilføjer løbende nye sange til playlisten, når jeg kommer i tanker om dem.

Mit øveprogram kan fx se sådan her ud:

Jeg starter med at synge “Don’t know why” med Norah Jones. En stille sang, som er nem at synge. Jeg synger den først en gang, hvor jeg bare nyder musikken og tænker over teksten. Så begynder jeg at fokusere på teknik i de næste 2-3 gennemsyngninger: særligt på min støtte. Det er fristende at glemme støttearbejdet, når man synger i lav volumen. Men det giver pote at give det lidt ekstra kærlighed. Jeg optager gerne, mens jeg synger – så kan jeg gå tilbage og høre, hvad der fungerer godt og mindre godt. Og igen, så prøver jeg at fokusere mest på de ting, der fungerer rigtig godt, og på, hvordan jeg kan brede dem ud til hele sangen. Fremfor at fokusere på at “rette fejl”.

Herefter laver jeg gerne rene støtteøvelser: særligt er jeg vild med udånding på tid. At tage en dyb indånding og puste langsomt ud med modstand på læberne – og så se, hvor tæt på et minut, jeg kan holde udåndingen. Jeg fokuserer på alle mine støttemuskler undervejs: Mellemgulv, ryg, mave, lænd. Tjekker også den indre støtte (som man kan finde ved at presse hænderne ind i taljen og hoste let).

Herefter hopper jeg over på noget jazzet med lidt mere energi: Fx noget Natalie Cole. Noget, som jeg hygger mig med at synge, og som får min energi op, inden jeg for alvor skal knokle. Jeg har meget brug for at holde fast i musikken, når jeg øver. Hvis der går ren tekniknørderi i den, mister jeg motivationen.

Og så har mine sidste øvere fokuseret på det gear, der kaldes Overdrive. Et gear med høj volumen og masser af “metal”. Det er Anastacia og Shania Twain rigtig glade for – og derfor har jeg sunget “Not that kind” (A) og “Honey I’m home” (ST) for fuld udblæsning. Som bonus: et nostalgisk tilbageblik til mine teenagerår 😉 Jeg har forsøgt at være ret ukritisk i fht. selve lyden/klangen. Jeg har ikke stillet så store spørgsmålstegn ved, om det lige var min favoritlyd – jeg har i første omgang bare fokuseret på, at det skulle føles godt Når jeg begynder at lede kritisk efter den helt rigtige lyd, går jeg tit på kompromis med det, nemlig. Og målet har i første omgang været at komme tilbage til en stemme, der har det rart og er fri.

Når jeg har det rigtig rart og føler, at det hele fungerer, går jeg måske lidt mere i nørdehjørnet. Og jeg prøver af, hvor højt op og dybt ned, jeg kan komme i de forskellige stemmegear (for nørderne: Neutral med og uden luft, Curbing, Overdrive og Edge). Nogle sangere arbejder i den forbindelse med skala-øvelser eller “single notes”. Det fungerer ikke rigtigt for mig, så i stedet følger jeg et godt råd fra en af mine egne undervisere og vælger en enkel frase fra en sang, som jeg transponerer op og ned, synger på rene vokaler, ændrer klangfarve på osv. Det fungerer som sagt bedre for mig, når jeg stadig har musikken med mig. Når noget ikke fungerer, stopper jeg op og tjekker om min støtte fungerer, og om jeg har den rigtige vokal eller indstilling i strube og kæbe. Og fungerer det slet ikke – jamen så stopper jeg faktisk og går et par skridt tilbage til noget, der virker. Det er altid vigtigt, at man ikke står og indøver noget, der ikke virker. Der skal kun lagres gode ting i den muskulære hukommelse 🙂

Det her er jo bare én mulighed ud af mange. Det er sådan, mit øveprogram ser ud lige nu. Om en måned er det sikkert helt anderledes.

Men opbygningen tror jeg faktisk holder:

  1. Syng noget nemt
  2. Fokusér på noget basisteknik – fx støtte
  3. Syng noget lidt mere krævende, men stadig ikke for svært – noget, der fanger din musikalitet og musiksmag, og som får din energi op
  4. Gå i krig med det, der er dit hovedfokus for øvelsen – i mit tilfælde lige nu: Overdrive. Det kunne også være et andet gear, en effekt, en bestemt sang – eller noget syvende.
  5. Stop altid op, når noget ikke fungerer, og gå tilbage til den sidste ting, der fungerede.

Jeg håber, du kan bruge det her til noget. Jeg vil skrive nok mere om øvetid igen på et andet tidspunkt. Er der noget særligt, du er nysgerrig på, eller gerne vil have kastet mere lys over, så smid gerne en kommentar! Del også gerne, hvis du selv har gode erfaringer med din øvetid som sanger!

 

Leave a Reply